onsdag den 29. august 2007

Ved vejs ende - eller først begyndt?

23 ting har virkelig været en sjov og lærerig oplevelse! Jeg havde hørt om de fleste ting i forvejen, men kun været i dybden med de færreste.

Det gode:
Jeg har især stor gavn af Del.icio.us - både egne bogmærker (som heldigvis kan kategoriseres :)) og andres. Jeg har fundet rigtig mange spændende sider, som jeg aldrig selv var støt på!

RSS og speciel Igoogle er også blandt de gode bekendtskaber - jeg har lavet en personlig startside, men jeg må nok indrømme, at jeg ikke får kigget så meget på den - for oftest når jeg at skrive hotmail.com i adressefeltet, inden den personlige startside får en chance for at poppe op :)

Det mindre gode:
Second Life og last.fm hører derimod til de mere lunkne bekendskaber - for at være helt ærlig - så tror jeg aldrig, at jeg kommer til at bruge så megen tid herpå.

Konceptet:
Set udfra et lærings- og socialt perspektiv synes jeg, at konceptet har været helt i top! Man har selv kunnet sidde og løse de forskellige opgaver, spørge naboen om hjælp vice versa og på kryds og tværs af huset har samtaleemnet tit været - hvor lang er du i 23 ting - har du også oprettet en avatar - hvordan gjorde du etc. etc.

På stående fod kan jeg ikke lige komme i tanke om andre ting/emner, konceptet egner sig til, men der er helt klart muligheder heri - dog skal man huske på, at det ikke egner sig til alle emner/målgrupper.

Desuden stor ros til Monica for tilrettelæggelsen - og nogle sjove, inspirerende og forklarende beskrivelser!

Hvad kunne have været anderledes?
Hmm tidensperspektivet er nok det, der tydeligst springer i øjnene. Hvis jeg engang imellem havde haft mere tid (ja det kan man vel egentlig altid ønske sig :)) - ja så ville jeg nok i større grad have kunnet givet de lidt mere lunkne bekendtskaber en chance mere mv. :)

Last.fm

Efter utallige søgninger fandt jeg endelig noget af den musik, jeg kan lide på last.fm.

Hør med på min widget i højre side. Det skulle "ligne" Dido - bedøm selv.

Umiddelbart er last.fm ikke et sted, jeg vil komme til at bruge fremover - så foretrækker jeg at høre "alm." radio eller musik fra selvvalgt cd.